Hvis du er i Alanya-området og trænger til et ordentligt adrenalinsus, så åbn appen GetYourGuide med det samme.
Jeg gjorde det i efteråret 2025 – og jeg kan stadig næsten ikke tro, hvad jeg oplevede.
Jeg scrollede igennem aktiviteterne, da jeg pludselig fik øje på en paragliding-tur på 20 minutter i luften… til 70 kroner. Jeg troede først, det var en fejl. Men nej – prisen var reel. Hvorfor den var så ekstremt lav, ved jeg stadig ikke. Måske var det lavsæson, måske var der færre turister end normalt. Uanset hvad, så trykkede jeg “Book” uden at tøve.
Der findes et hav af andre fede oplevelser som water rafting, luftballonture og buggy-ture, så man keder sig ikke nødvendigvis på stranden hele dagen. Der blev ikke meget kitesurfing ud af det, da vinden var totalt fraværende, men vi fik da heldigvis luft under os på en anden måde!
Fra hotel til toppen af bjerget
Dagen efter blev jeg hentet direkte på mit hotel sammen med en gruppe andre spændte deltagere. Vi hoppede ind i en minibus, og stemningen var allerede høj – en blanding af nervøsitet og forventning.
Først kørte vi til deres kontor, hvor vi fik et grundigt sikkerhedsbriefing. Instruktøren, en rolig og meget erfaren tyrker, der havde paraglidet i 8-10 år, gennemgik hele forløbet: hvordan vi skulle løbe af sted, hvordan selen fungerede, og hvad der ville ske i luften. Han var professionel, tålmodig og fik os alle til at føle os trygge – selvom mit hjerte hamrede.
Bagefter hoppede vi alle sammen tilbage i minibusen og kørte op ad de snoede, stejle veje mod toppen af bjerget. Jo højere vi kom, jo mere stille blev det i bussen. Udsigten over Alanya-bugten var allerede vild, og nervøsiteten steg for hver hårnålesving.
Omsider – det er min turn
Da vi nåede startstedet, blev vi rigget til én efter én. Da det blev min tur, stod jeg der med sele og faldskærm, mens vinden blæste i ansigtet. Det lyder nemt, men når man står på kanten, glemmer man helt, hvordan benene fungerer!
“Ready? Let’s run!”
Vi løb et par skridt… og så var jorden pludselig væk.
Mærk suset: 300 meter over Cleopatra Beach!
Det første sekund er ren panik. Så kommer suset.
Og så… stilhed.
Jeg svævede 200-300 meter over jorden med en helt fantastisk udsigt over hele Alanya-bugten, Cleopatra-stranden, borgen og det turkise hav. Det føles som at flyve som en fugl. Ren frihed.
Instruktøren var super erfaren og lavede nogle bløde sving, så vi kunne nyde panoramaet fra alle vinkler. Han tog også nogle fede GoPro-billeder og videoer undervejs – uden hjelm, så man rigtig kunne se ansigtsudtrykket (en blanding af grin, chok og ren lykke).
Landing på Cleopatra Beach
Efter cirka 20 vidunderlige minutter i luften gik vi ind til landing. Vi landede blødt direkte på sandet ved Cleopatra Beach. Det var nærmest filmisk.
Bagefter kørte minibusen os alle sammen tilbage til kontoret, hvor turen sluttede.
Det eneste, der var dyrt
Det eneste, der virkelig kostede penge på hele turen, var fotopakken. Hvis man vil have alle billederne og videoerne fra luften – inklusive 360-graders billeder og GoPro-video – koster det omkring 500 kr. Det er faktisk det dyreste på hele oplevelsen.
Men ærligt? Det er næsten pengene værd, hvis du vil have de vildeste minder med hjem.
Min anbefaling
Hvis du er i Alanya og har lyst til et rigtigt adrenalinsus til en latterligt god pris, så tjek GetYourGuide-appen. Priserne svinger meget, og i lavsæson kan du være heldig at ramme nogle helt vanvittige tilbud – som min 70-krone paragliding-tur.
Tip: Book gerne et par dage i forvejen, og vælg en udbyder med gode anmeldelser og erfarne instruktører. Sikkerhed først – så kan du nyde suset fuldt ud.
If you’re planning a longer kite trip, you might also like our Secret Spot Dakhla – A Raw and Authentic Kitesurf Experience and other Travel Tips to save money on flights and baggage.